Når du har været din kæreste utro

Når skaden er sket og du har været din kæreste utro, er det vigtigt at du ikke håndtere krisen, så det bliver værre. Måden du er overfor din partner, kan meget vel afgøre om han/hun har lyst til at fortsætte. Det handler bl.a. om ærlighed, rummelighed og om at tage ansvar for at tilliden bliver genopbygget. Der skal være handling bag ordende – tillid bliver skabt igennem handlinger.

Vær hudløs ærlig

Læg alle kortene på bordet! Svar ærligt på alle de ting, din partner har brug for at få at vide. Det sidste du ønsker, er at der dukker noget op til overfladen om noget tid. Fortæl om det konkrete forløb og også hvordan du havde det følelsesmæssigt mens det stod på. Vær ærlig, men lad vær med at gå i detaljer, hvis ikke din kæreste har bedt om det.

Acceptere din partners følelser (og udbrud)

Tillad din partner at have sine følelser. Din kæreste vil (forhåbentligt) komme hele følelsesregistret igennem, fra raseri til sorg, det er en del af processen. Med mindre det udvikler sig til fysisk vold, må du acceptere dette. Ting du skal passe på, er at stille spørgsmålstegn ved reaktionen eller trække dig (fysiks eller mentalt). Det kan være en svær position at sidde i, men der er ingen vej uden om. Det er det bedste for din kæreste og parforholdet. Hold ud, denne fase vil ikke vare ved.

Drop undskyldninger

Når du bliver udsat for kritik, er det naturligt at ville forsvare sig, men gør dit bedste for at undgå det. Det kommer hurtigt til at virke som om, at du ikke tager ansvar og at du prøver at bortforklare og negligere, hvad der er sket.

Bed om tilgivelse

Lad det være klart for din partner, at du virkelig angre og er ked af hvad der er sket. Giv et uforbeholdent undskyld og bed om tilgivelse (men forvent ikke at få den).

Genopbyg tilliden

Lad det være tydeligt, at du vil gøre alt hvad der står i din magt, for at gøre det godt igen. Har din kæreste fx brug for at kunne se dine sms’er, e-mails eller facebook profil, så accepter det uden brok. Er det rart for din kæreste, at du ringer og siger, hvor du er, så gør det. Det handler om at sætte handling bag de gode intentioner. Husk på, at det ikke er det du siger, der genopbygger tilliden – det er det du gør!

Få hjælp udefra

Ovenstående punkter er vigtige, hvis jeres forhold skal videre. Men det kan være meget svært og provokerende at gøre for den, der har været utro. Derfor vil det være en god idé, med hjælp fra en parterapeut, der kan sørge for at I kommer sikkert igennem, denne svære fase. Det behøver ikke at være et langt forløb – men lidt parterapi på det rigtige tidspunkt, kan gøre forskellen.

Læs mere om hvad du gør, når din partner har været dig utro…