(Gen)opdag det gode parforhold med parterapi
Oplever I en krise i parforholdet, og vil I gøre en indsats for at lægge det dårlige parforhold bag jer, og begynde at skabe et godt parforhold? Så vil en parterapeut kunne hjælpe jer videre. I parterapi vil I få muligheden for at snakke sammen om hvad jeres problemer i parforholdet skyldes, og hvordan I kommer hen til det gode samliv I ønsker.
Parterapi og den gode samtale
I mit arbejde som parterapeut oplever jeg gang på gang, hvor lettet et par med parproblemer bliver, når de i terapi får muligheden for at skabe den gode samtale igen. En dialog, hvor de kommer ind til kernen i deres samlivsproblem og uden skænderier og misforståelser, begynder at forstå hvorfor der kom knas i parforholdet og dermed også, hvordan de kan komme videre hen imod det gode parforhold.
Den neutrale terapeut
Det er ikke fordi at vi parterapeuter kan noget hokus pokus, der pludselig kan fjerne krisen i parforholdet. Men jeg er sikker på, at I som så mange andre par i terapi har gjort det, vil opdage, hvor meget nemmere det bliver at overskue med en neutral tredjepart med jer. Det at der er en terapeut tilstede, der kan spørge ind, fokusere på det vigtige som fx jeres forskellige behov og længsler, gør bare at samlivsproblemer bliver mere afslappet at snakke om.
Der er ingen skurke!
Når der opstår problemer i parforholdet, er det en befrielse at kunne snakke om dem og få dem bearbejdet. Vi bruger naturligt nok vores familie og venner til at dele vores problemer med, og de vil gøre deres bedste for at vi komme ovenpå igen. Problemet kan nogle gange dog være, at de ikke ligefrem er upartiske og mere ønsker at give os ret (og partneren uret) og trøste, hvor I måske mere har brug for nogle friske og ærlige øjne, der ikke dømmer nogle af jer, men hjælper jer til at tage ansvar for et fælles parproblem.
Parterapi er også handling bag ordene
Det er vigtigt, at I også fører jeres indsigter og gode intentioner ud i hverdagen. Derfor er en betragtelig tid i parterapien også med fokus på, hvad I kan gøre imellem parterapisessionerne. I kan forvente at få øvelser, som I skal udføre for at indøve sunde vaner i parforholdet. I er selvfølgelig med til at finde ud af, hvad sådanne øvelser kunne være, det er essentielt at det giver mening for jer at arbejde med. Se øvelserne som en støtte til jer, så I kan fortsætte de gode takter i parforholdet.
Parkriser = mulighed for at styrke parforholdet
Et forhold i krise er ikke nødvendigvis en dårlig ting, for som i alle andre kriser ligger der også muligheden for at vende den til noget positivt. For par med problemer er der altid noget at lære af krisen, noget som i sidste ende kan styrker jeres forhold. Men for at komme dertil, er der nogle præmisser der skal være tilstede, som fx at få skabt en rum, hvor I kan håndtere jeres uenigheder og forskelligheder på en konstruktiv måde.
Mange grunde for parterapi
Par starter i parterapi af forskellige årsager. I nogle parforhold er det kommunikationen der skaber knas i forholdet, andre par kommer for at håndtere utroskab og andre igen for at genfinde gnisten.Fælles for dem alle er dog, at de på den ene eller anden måde skal lære at nære forholdet og hinanden, så der bliver skabt et godt fundament, der også fremover kan bære de problemer, der er et grundvilkår i alle parforhold.
Læs mere om parforhold og kommukation…